Kompetenceterapi

 

Vores erfaring siden 1985 med supervision og familiebehandling i systemorienteret kort tids terapi har medført, at vi har fundet det hensigtsmæssigt kortfattet at nedskrive nogle af de konkrete terapeutiske metoder og værktøjer. De vil i det følgende blive præsenteret i ultra kort oversigtsform. Oprindelig var notatet kun beregnet til at støtte et mundtligt oplæg, men flere anmodninger har medført, at det nu foreligger som følger.
God fornøjelse

CIRKULÆR
Cirkularitet, som den systemorienterede model bygger på, skal ses som modstykke til den traditionelle lineære forståelse. En lineær opfattelse er den almindelige! at f.eks. bilerne stopper ved et signal lys, fordi der er rødt. Altså en forståelse, der bygger på en bestemt årsag, medfører en given virkning.
 
Et eksempel på cirkularitet kunne være: Jeppe drikker, fordi Nille skælder ud, men Nille skælder ud, fordi Jeppe drikker. At A er "årsag" til B, men hvor B samtidig er "årsag" til A. Den metode, jeg efterfølgende vil beskrive, er cirkulær.
 
Konsekvensen af cirkularitet medfører, at man ser på relationerne i systemet.
 
Der er altså ikke i så stor udstrækning valgt at vægte de enkelte dele, eller personerne /medlemmer enkeltvis. Man taler om en helhedsbeskrivelse som modstykke til kausaliteten! (dette er svært! og det forstærkes i øvrigt af at sproget er lineært).
 
HELE FAMILIEN
Det er vigtigt hurtigt at vise, at symptomet "problem-barnet" ikke er problemet! Altså hverken barnet eller andre skal belastes af skyld. Terapeuten skal "angribe" familiens forståelse af virkeligheden. Altså igen, ikke den enkelte men samspillet! Alle bliver derfor betydningsfulde for udviklingen også eventuelle venner eller slægtninge.
 
MÅLET FOR TERAPIEN
Er at familien lærer at tage ansvaret for sit eget liv og træffer rationelle beslutninger. Den enkelte familiens specifikke løsning er ikke kendt på forhånd!
 
Metoderne til at nå disse mål, bliver her og i det følgende beskrevet og er helt klare. F.eks. kan familiens mål være, "at moderen bliver mere konsekvent, og faderen ophører med at slå."
 
PRÆCIS METODE!
Hvis du som behandler har en præcis metode, som du både giver udstråling af at du selv tror på; men som også hurtigt kan manifestere sig i nye mere konstruktive metoder til familien. Så vil familierne tilsvarende føle sig trygge. (hvad er din tillid til piloten; hvis han over højtaleren anmoder en eller anden til at komme ud i cockpittet for at komme med forslag til at flyve maskinen?). din metode må være præcis, -supervisionen skal holde dig på sporet.
 
MYTEN OM FORSIGTIGHED
Når terapeuten er følgende sider bevidst, må han/hun tilsvarende vide, at det er svært at skade familien mere, end familien er på det tidspunkt, hvor vedkommende begynder i terapi. Denne anmærkning skal selvfølgelig ses i lyset af, at enhver terapeut af bedste evne arbejder for at familien skal få det bedst muligt - som familien ønsker at leve og kan være tilfreds med.
 
TERAPEUTENS BYRDE
De fleste terapeuter kommer fra middelklassemiljøer, mens mange familier kommer fra de lavere sociale lag. Herved er der en åbenlys normkonflikt!! Hvad gør du ved det ? eks. Øl/vin, video/teater, bodega/billard huse/medborgerhus-kulturhus. Det er uendelig vigtigt at terapeutens sprog ligger nær familiens begrebsverden og ordvalg. Brug af traditionelle 'behandler ord og fraser' er derfor uhensigtsmæssige eller måske ligefrem misvisende.

SAMFUNDSMÆSSIG AUTORITET
Det er vigtigt at alle terapeuter erindrer, at de repræsenterer en samfundsmæssig autoritet. Vær ærlig, så familien har noget ordentligt / reelt at forholde sig til. Man må ikke acceptere lovstridige overgreb uden enten at bruge dem terapeutisk eller være nødt at anmelde dem. F.eks. rapseri kan via kontrakter få endnu en frist, hvorimod seksuelle overgreb altid skal indberettes!
 
VÆR' PROFESSIONEL
Det er essentielt vigtigt at terapeuten ved, hvornår der arbejdes som professionel, personlig eller privat. Privat er man ikke som terapeut. Ens familier kan ikke blive ens venner parallelt med et terapeutisk forløb. Professionelt arbejde har noget med terapeutens overblik , styring og metodeanvendelse at gøre.
 
Personlighed i forbindelse med terapi har noget med terapeutens - følelser og evt. egne handlinger at gøre.
 
Terapeuten må og skal reagere på udsagn verbalt eller nonverbalt, der efter terapeutens egen personlighed berører noget bemærkelsesværdigt. Usagte eller ikke kommenterede indestængte følelser vil terapeuten alligevel udstråle. Og da en af metoderne er klar kommunikation, må terapeuten selv vise dette ved at kommunikere de følelser ud som evt. er blevet alvorligt berørt i en terapisession.
 
Privat er noget med at du får et udbytte af samværet i forhold til egen indflydelse og interesse, det hører ikke hjemme i terapi, og må siges at være en decideret overskridelse af rammerne for samværet.
 
SUPERVISION
Al form for terapi kræver god supervision. God supervision drejer sig om processen. Hvad sker i terapien i forhold til opstillede mål eller hypoteser. Det er altså overhovedet ikke en personvurdering. Supervision skal ydermere hjælpe terapeuten ud af situationer, som terapeuten oplever som fastkørte. Supervisor har det overordnede ansvar!
Supervision bør ofte være direkte, altså hvor supervisor deltager sammen med terapeut og familie. (se i øvrigt andet tilbud/supervisionsforslag senere) (link: Supervision).
 
INGEN HEMMELIGHEDER
Det har vist sig værdifuldt og nødvendigt for en terapeut, klart at pointere under hvilke forudsætninger familien er i terapi. Derfor gøres de voksne i familien klart og skriftligt opmærksom på, at der ikke kan være hemmeligheder mellem en eller flere af de voksne i terapi og terapeuten. Alle udtalte aspekter som terapeuten bliver informeret om, skal og vil blive videreformidlet til den person som eventuelt er forhindret i netop at deltage.
 
JOININGSPROCESSEN
Betyder at komme i dialog med familien. For at opnå det, er det nødvendigt at tilegne sig et sprog og en udtryksform som den pågældende familie kan forstå eller endnu bedre selv bruger. Yderligere er det ofte en fordel at beskrive nogle aspekter af familiens situation i positive termer. "Hvor er det dog en lys og varm lejlighed i har!" Eller "Hvor er det en flot udsigt." Dette kun, hvis det er helt umuligt for terapeuten at finde blot det mindste lyspunkt i familiens situation. Men det er vigtigt, at denne udtalelse er velment. Det må altså ikke være en sminket sandhed.
 
HUMOR
I tunge problemfyldte situationer, hvor alt af familien opfattes sort, er det befordrende at "Løfte" med humor. Det kan også bruges i den før nævnte joiningsproces, f.eks. ved at fortælle en vits. "Kender du den om pædagogen / psykologen der var på faldskærmsøvelse i Jylland? På vej ned i luften siger han til en af de andre udspringere, - det er godt det her kun er en øvelse for min faldskærm vil ikke folde sig ud." Brugen af humor synes at åbne op for ubeviste tankebaner og herved for muligheden for nye perspektiver og nye associationer. Humoren kan også bruges til at få sagt noget moralsk eller alvorligt, uden at lyde moralsk!!! Tonefaldet eller blot måden at sige tingene på har stor betydning.
 
SPEJL FAMILIEN
"Matching" i tilfælde af manglende kontakt kan det hjælpe at spejle situationen/familien, f.eks. ved at gøre det samme. Dette kan være råbe højt, segmenteret springende samtaler o.l.. Se rollespil.
GIV` VALGMULIGHEDER
 
Fortæl om "Moster fra mols", der tilfældigvis har lignende problemer som familien, men blot adskiller sig ved desuden at have tvillinger. Kom derefter med tilsvarende eksempler der ikke ligner - for at beskrive, hvordan der er forskellige muligheder at løse problemet på. Denne metode er meget tilsvarende "Rollespil".
 
ROLLESPIL
Vis forskellige vigtige familiesituationer som teater. Hvis muligt lad far spille søn, og søn spille far eller tilsvarende. Herved skulle familien få mulighed for bedre indsigt i egen situation. Vis eventuelt helt andre og måske ikke aktuelle situationer. Målet er at skabe nye ideer til andre metoder for familien at bruge. Samtidig kommer sessionen til at forgå anderledes end blot siddende!
 
"REFRAME"
Begrebet betyder vel nærmest omtolkning, og bruges til positiv omskrivning. Det er meningen med metoden at skubbe til familiens virkelighedsopfattelse. Hvis f.eks. udelukkende børnenes reaktioner opfattes negative og belastende af forældrene, `meget støjende og vimsende omkring` kan dette omskrives til "nogle virksomme, ide`rige og aktive børn". Herved opnår man at problemfeltet flyttes. Børn der bander og råber, bliver til børn - der prøver sprogets muligheder! Voksne der har meget hårde og firkantede regler overfor børnene, bliver til "voksne der vil gøre deres børn meget hurtigt voksne!" Etc.
 
DEMONSTRER KLAR KOMMUNIKATION
Terapeuten er eksemplet. "Du siger du har lyst til… men dine handlinger viser noget helt andet…" Du ryster på hovedet, men svarer "JA"; - hvordan ønsker du det skal forstås". Du har nu sagt til Brian, at han skal holde op 7 gange, men han bliver jo ved - betyder det, at når du siger, "DU MÅ IKKE", mener du, "DU MÅ GERNE?" Derfor, hvis der aftales et møde med familien kl.15.00, er kl.15.10 en overskridelse, som terapeuten så absolut må undgå!
 
"COMMON SENSE"
vi oplever ofte i dette arbejde hjemme i familierne, at blive udsat for underlige sansepåvirkninger. Det kan f.eks. være lugte (katte pis), at familien har et fikseret øje, er overvægtig eller hvis familien er speciel tiltrækkende. Alle disse påvirkninger som influerer på vores "normal-billede" af familien må kommenteres. Ikke for at gøre "en sag ud af det", men for at vise, at terapeuten også er opmærksom på dette aspekt.
 
TAL ÅBENT
Har du hørt et rygte, nævn "trolden" ved sit navn. "Kan det være rigtigt…,det har jeg fra…?" Det skaber tryghed og viser åbenhed som baner vejen for en atmosfære af lyst til samarbejde. Og endelig risikerer terapeuten ikke at havne i en situation, hvor han `buede have sagt` det. Her kan anvendes den `traditionelle tolkning`, blot gøres det ved at beskrive terapeutens USIKKERHED / manglende logiske sags sammenhæng - eller forståelse.
 
"ONE UP"
Terapeutisk metode der sætter respekt om terapeuten. Populært plejer jeg at sige; ved at bruge termen, "min erfaring siger mig..", opnår jeg at blive 20 år ældre. "I de år jeg har arbejdet med…", giver tilsvarende autoritet.
 
"ONE DOWN"
Er modstykket til ovennævnte, der bevirker at terapeuten bliver mindre ansvarlig. "Det er jeg nødt til at bruge nogen tid på at finde ud af… hvad med jer…?" Fremhæve at det ikke umiddelbart lader sig gøre, det svære og uafklarethed hos terapeuten. Målet er at få familien til selv at tage mere ansvar/beslutninger.
 
ABEN
Aben bruger vi til at betegne ubehagelige beslutninger / ansvar, familien ønsker vippet over på terapeuten. Da kun familien kan løse sin egen situation, må "aben" tilbage igen. En metode til det er bl.a. at undgå diskussioner - de skaber modstand, hvorved terapeuten får skylden. Men sig` eventuelt, "hvad er det, jeg siger; som får dig til…?" Herved sendes "aben" tilbage.
 
OPGAVER
Familien får opgaver som de eventuelt selv udformer. Opgaverne er til at forlænge sessionerne ud over den direkte konfrontation. F.eks. "Vil i til vi ses igen skrive, hvad i ikke vil forandre". Samtidig er de med til at give nye muligheder til familien til at løse og se problemerne på.
 
KONKRET BESKRIVELSE
Vi kan ikke arbejde med udsagn som, "det var noget med …" Terapeuten må tvinge familien til at være konkret og præcis i sin beskrivelse. Terapeuten kan spørge, "kan du komme med et eksempel fra jeres dagligdag? Er det sådan hver dag? Morgen, middag og aften - hvad tid? Eller på en skala fra 1,2…10, hvor 1 er det værste du har oplevet 5 middel og 10 det bedste du har oplevet, hvordan vil du placere din situation på skalaen. Og hvordan kunne du tænke dig den skulle være!" Endelig; "hvad vil du gøre anderledes, når du er rykket en frem på skalaen?"
 
AFTALER OG KONTRAKTER
Disse formuleres helst af familien og skrives højtideligt ned og underskrives af alle involverede. Eventuelt på specielt kontrakt papir eller med en udformning som f.eks. i banken. Grunden hertil er, at sådanne kontrakter ikke opleves ligegyldige. F.eks.:
Far og mor har ansvaret for at fjernsynet er slukket, mens der spises aftensmad.
Underskrift:__________________________fra den .. /.. -.... Til den ?./..-....
 
PARADOKSER
Paradokser udformes ofte som opgaver, men er generelle ikke ligetil at konstruere. De består af instrukser som skal udføres/adlydes. Her er motivationen meget vigtig. Jeg bruger gerne paradokser f.eks. i encopresse, teenager problemer o.l. Formålet med denne form for intervention er at ødelægge familiens muligheder for bevist eller ubevist at bruge gamle mønstre. Et paradoks er at give en familie med en konfronterende pubertetsbarn til opgave, at komme op at skændes mindst en gang dagligt og det i mindst 15 min. Og f.eks. skriv ned, hvordan de startede / stoppede.
 
MERE AF DET SAMME
I systematisk terapi bruges ofte paradokset, at overbevise familien om at de er i "gode hænder". For derefter at stresse dem ved at give dem til opgave: "At fortsætte som altid". Blot skal familien være ekstra opmærksom på netop at gøre som altid. Målet er selvfølgelig også her en ændring, som fremkommer ved at familiens opmærksomhed rettes mere direkte mod problemfeltet. Herved er der faktisk allerede opnået en ændring, da familiens opmærksomhed er anderledes målrettet mod egen situation!
 
BOBLER
Det viser sig, at forandring hurtigst nås, når familien ikke selv taler eller forsvarer det, de har sagt. Derfor bruger vi metoden, at BOBLE (som i tegneserier, hvor andre taler). Egentlig kaldes det `det reflekterende team`. Her kan terapeuten alene eller sammen med en eller flere ud fra forskellige temaer diskutere f.eks. løsningsmuligheder, ressourcer, dilemmaer osv. I den pågældende familie. Efter terapeuterne har boblet får familien til opgave at svare på, hvad de har lyst til at kommentere, af det de kunne bruge! Dette målretter en udviklende konstruktiv proces.

FORUDSIG`
Fortæl hvad der sker ved terapien. Det mindsker modstanden. Forudsig besværlige forløb, det gør dem lettere at overvinde/bære. "I siger det går fremad, hvor lyder det godt…, hvis i på et senere tidspunkt oplever at det går knap så godt eller måske ligefrem tilbage, sker det for nogle; men de når aldrig bunden som før. Fordi de, som jer, har jo trods alt udviklet nogle brugbare metoder…!".

VÆR` KREATIV!
Brug sjove `udviklende` materialer men undgå unødig modstand, betal kaffe. Anvend relevante videofilm, bøger, blomster (husfred!), lagkage som statuskage o.l. materialer som ikke virker skræmmende for netop den pågældende familie. Terapeuten er "læreren" uden den moralske pegefinger!

ALDRIG "HVORFOR?"
Ved at bruge spørgeordet "hvorfor", ligger der en underforstået skyld i svaret fra familien. Skylden skaber ofte modstand, som jo atter skal nedbrydes eller overvindes for at reetablere et konstruktivt terapiforløb. Spørg derimod til ideen bag ved, hensigten eller handlingen!

CIRKULÆR SPØRGEN
Denne metode er ret omfattende i sig selv. Indenfor denne metodes rammer er det legalt at spørge "hvorfor?". Terapeuten spørger en person i familien om noget, der angår den øvrige del af familien, f.eks. noget, der foregår mellem 2 andre. Terapeuten spørger barnet, "hvad far gør, når mor er angst?" Eller spørger en i familien, "hvem af de andre, der vil savne bror mest, når han er flyttet hjemmefra." Målet er, at spørge efter kommunikation og relationer, altså det der går videre i familien og ikke efter den enkeltes indre oplevelser. Spørgsmål i fremtid med henblik på løsninger er næsten altid positive og meget befordrende. Disse spørgsmål er gode til at fremme den udviklende proces i også meget talende familier! (link:Cirkularitet)

FØLELSER
Mange terapeuter tror og lærer, at de aldrig må vise følelser f.eks. blive vrede eller afvise en familie. Dette er ikke korrekt og strider mod den åbne og direkte kommunikation. Men det er vigtigt ikke at blive privat.

KORTERE TID
Mere terapi bør vare kortere tid (konfrontations-tid). Derfor bør et terapeutisk forløb i højere grad være underlagt en klar struktur. Hvad er målet for den pågældende terapi? Hvis målet i sin udformning foreligger abstrakt, f.eks. når barnet reagerer mere fornuftigt o.l. skal faste tidsrammer evt. 3 måneder være grundlaget for en evaluering. Slut altid en samtale af med, "Hvad fik du ud af vores samtale?" "Synes du ellers, der er noget vigtigt, som vi ikke har fået samtalet om?"

TOMMELFINGER REGEL!
Til nye terapeuter: Tro aldrig blindt på hvad andre terapeuter siger de gør, men bed om at SE, hvad de gør!!!

>> Kurser

Kurset Tværfagligt samarbejde og Familiearbejde sætter fokus på de udfordringer, der kendetegner de såkaldt komplicerede familier/klienter/grupper.

>> Find os /

Kontakt os

for nærmere information

Omvendt Familiepleje

er landsdækkende

Omvendt Familiepleje v/ Klinisk psykolog John Falkenberg • Tlf: 20 97 04 30 • johnfalkenberg@mail.dk • CVR: 16940895

>> Omvendt familiepleje

Omvendt Familiepleje er et tilbud om foranstaltning til familier, hvor forældrene ligger funktionsmæssigt og følelsesmæssigt under de samfundsmæssige krav.

>> Supervision

Vi har mange års erfaring med at hjælpe såvel enkeltpersoner som grupper med at finde ressourcer, energi og lyst til livet...